Tilbage til familien

Per og jeg var begyndt at se os om efter et andet sted at bo - enten en større lejlighed eller et lille rækkehus. Jeg ville gerne blive boende i byen, men Per ville helst ud på landet igen. Og det endte da også med at vi købte både en gammel, brugt bil og et lille rækkehus i en af Københavns nordlige forstæder.

Et hus der lå 20 kilometer fra min arbejdsplads, men kun 12 kilometer fra Toftegården og 10 kilometer fra Gurli og Aksel!

Nu måtte Per og jeg tale om Gurli. En dag da vi gik og malede, sagde jeg:

„Skal vi ikke invitere dine forældre på besøg?"

„Her?"

„Ja, selvfølgelig."

Han stod lidt og så ind i væggen. Så vendte han sig om imod mig:

„Mener du det?"

„Ja!" råbte jeg. „De skal da vide at vi har købt hus, de skal se stedet her... vi kommer jo til at bo ret tæt på hinanden."

„Kan vi invitere dem før vi er flyttet ind?"

„Vi kan invitere dem til at komme i morgen -vi serverer bare kaffe og køber nogle kager hos hageren. Jeg synes da det er vigtigt at de ser vores hus... de skal se det så hurtigt som muligt!"

Per lagde sin pensel og kom hen og gav mig et knus. „Jeg elsker dig, Katja," sagde han - og to minutter senere havde han tastet forældrenes nummer på sin mobiltelefon. Han gik ud i haven mens han talte, samtalen varede næsten ti minutter, og da han vendte tilbage til stuen, havde han tårer i øjnene. Men hans smil var stort:

„De kommer i morgen klokken tre, mor, far og Mette!"

Om aftenen talte vi endelig sammen om

problemet Gurli. Per indrømmede at han havde savnet at tale med sin mor i alle disse måneder, men han var også meget gal på hende. Han var forvirret over hendes opførsel over for mig. Han havde oplevet sider af sin mor som han slet ikke kendte - sider han heller ikke kunne lide. I telefonen havde han sagt til hende at jeg var det vigtigste i hans liv, og at hun måtte acceptere hans følelser. Per ønskede ikke at vælge mellem sin mor og sin kæreste.

„Jeg vil leve mit liv i harmoni," sagde Per. „Jeg kan ikke holde ud når der er konflikter mellem mennesker jeg elsker. Konflikter gør mig usikker og bange. Jeg elsker min mor, selvfølgelig gør jeg det, hun har altid været en fantastisk mor. Hun har sine fejl, det har alle. Hun er også meget dominerende, og det har måske gjort mig til en svag mand. Men du må tro mig, Katja, hvis hun prøver at ødelægge vores forhold, så må hun ud af mit liv, og jeg må leve videre uden min familie. Det kan jeg godt hvis jeg skal. Jeg håber ikke det bliver sådan, men jeg vil ikke acceptere hvis mor blander sig i vores liv. Hun skal ikke prøve at bestemme over dig, prøve at lave dig om, eller

kritisere den måde du er på. Jeg vil ikke tolerere angreb på den jeg elsker!"

Per talte længe om sine tanker og følelser. Først sagde han hvor meget jeg betød for ham, men lidt efter talte han om familien.

„Vi har et stærkt sammenhold i min familie. Vi hjælper hinanden, vi er loyale over for hinanden også selv om der er konflikter. Især når der er konflikter, er det vigtigt at vise at man har familiefølelse."

Per fortalte om nogle situationer hvor familiens medlemmer havde hjulpet hinanden. Der var dengang moster Jutta var syg, og hendes børn boede hjemme hos Gurli og Aksel. Der var også en historie med en fyr fra nabobyen som havde hanket en af Pers fætre - han havde senere fået (æv af fire af familiens medlemmer. Og så var der Leif som havde brudt sin forlovelse for at kunne hjælpe til derhjemme, kusinen som havde opgivet at tage en uddannelse fordi Jutta ikke så gerne ville have at hun flyttede, og andre historier Om hvordan det enkelte familiemedlem havde ofret sig for familiens skyld. Der var mange som i arenes løb havde aflyst både det ene og det

andet fordi der blev sendt bud efter dem fra Toftegården.

„Det lyder som om det er lidt svært at være en selvstændig person når man er medlem af jeres familie," sagde jeg, halvt i spøg, halvt i alvor.

„Du forstår det ikke," svarede Per, „du har ingen familie, du ved ikke hvad familiefølelse er."

Det havde han muligvis ret i, men jeg vidste at det var meget vigtigt for Per at vi fik nogle gode timer sammen næste dag når hans forældre og Mette kom på besøg.

Og jeg lovede mig selv at jeg ville være meget forsigtig med at kritisere Gurli: Jeg vil ikke tolerere angreb på den jeg elsker, sagde Per. Det måtte jeg aldrig glemme - for han elskede jo også sin mor.

Дата добавления: 2015-11-16