Mødet med familien

Da Pers lillesøster fyldte 15, besluttede han at det var tid for mig at blive præsenteret for familien. Han hentede mig på kollegiet, og jeg havde mit bedste sæt tøj på - mørkeblå bukser og en jakke i blåt med hvide prikker.

„Du ser dejlig ud," sagde Per og kyssede mig, „men..."

„Ja?"

Han grinede og trak skuldrene opad som han gjorde når han blev lidt genert. „Jeg tænkte - har du ikke en kjole du kan tage på?"

„En kjole? Jeg er altså ikke til kjoler, Per!"

„Bare denne ene gang?"

„Jamen, hvorfor..." begyndte jeg og tav. Per var nervøs, måske endnu mere end jeg var.

Han trak mig ind til sig og kyssede mig på håret. „Det er lidt fjollet, jeg ved det godt - jeg vil bare så gerne have at dette møde bliver en succes. Du er kvinden i mit liv, det skal være os to for evigt, men min mor er min mor, og hun kan være lidt svær at gøre tilpas. Hun er meget gammeldags..." Per grinede igen, han havde det

ikke godt. Men det korte af det lange var at Gurli fra Toftegården ikke brød sig om at piger gik i bukser! Naturligvis måtte hun acceptere at hendes egne døtre også gik i bukser til hverdag, men når der skulle være fest, var bukser forbudt.

Jeg skiftede til kjole og nylonstrømper. Jeg følte mig lidt forkert, men Per var glad, og han påstod at kjolen klædte mig. Men det var han næsten også nødt til at sige.

Vi holdt hinanden i hånden hele vejen fra København til vi nåede frem til Gurli og Aksels hus. Per svedte. Han snakkede som om alt var i orden, men jeg kunne høre en ny usikkerhed i hans stemme. Det var ikke noget der gjorde mit humør bedre.

Per ringede på, og så blev døren revet op. Det var Mette, en køn pige med meget langt hår.

„Hej Per, hej Katja, jeg har glædet mig til at se

dig!"

„Hej, og tillykke med fødselsdagen," sagde jeg og følte mig næsten glad. Pers lillesøster var sød, med store kønne øjne og et ærligt blik.

Vi gik ind i gangen hvor sko og jakker lå i store bunker på gulvet. I døren ind til køkkenet

stod den næste jeg skulle hilse på - det var moster Jutta. Og så gik det stærkt. Der var mange hænder, mange ansigter og navne. En kvinde var ved at dække bord, men jeg så hvordan hun stoppede op og kiggede på mig - fire, måske fem sekunder før hun gik os i møde.

„Per, min dreng." Nu så hun kun på Per og åbnede sine arme for et knus. Først da mor og søn havde omfavnet hinanden, mødte hun mit blik.

„Mor, det er Katja - Katja, det er min mor, Gurli fra Toftegården."

„Goddag," sagde Gurli og rakte mig hånden. „Nå, så det er Katja." Hun smilede ikke. Hun blev stående foran mig som om hun ville spærre vejen, eller måske som om hun ikke anede hvad hun skulle gøre.

Heldigvis kom Jutta bagfra og tog mig i armen. „Nu skal du møde mormor." Og så blev jeg trukket hen foran en gammel, lillebitte kone der sad i en stol og som smilede stort imod mig.

„Du ser sød ud," sagde hun, og lidt efter råbte hun så alle kunne høre det: „Hun ser sød ud, Per!"

Per kom hen og bøjede sig over den gamle dame for at kysse hende på kinden: „Hun ikke bare ser sød ud, hun er sød, mormor. Selvfølgelig er hun det."

„Selvfølgelig er hun det," sagde den gamle og smilede til mig igen.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge hen på Gurli - hun var vist den eneste i stuen der ikke lo.

Per tog mig om skulderen, og lidt efter skulle vi gå til bords. Han trak en stol ud for mig og ville sætte sig ved siden af mig, da hans mor kaldte fra den anden ende af det lange bord: „Per, min dreng, kom ned til din gamle mor."

„Undskyld mig," hviskede han og gik.

„Så får jeg endelig chancen for en smuk borddame," sagde han der hed Leif og satte sig ved siden af mig, dér hvor Per skulle have været.

Jeg havde morbror Leif på den ene side af mig og Pers far på den anden. De var begge meget venlige - Leif fortalte små historier om sine søskende og alle Pers fætre og kusiner, Aksel spurgte venligt og interesseret til mig, og jeg kunne næsten slappe af. Næsten - for overfor

mig sad Pia, storesøster Pia, og hun sad tit og stirrede på mig. Når jeg så på hende, var hendes blik helt tomt. Hun lignede sin mor, og jeg fik den tanke at hun sad i sin mors sted og lyttede til hvad jeg sagde.

Дата добавления: 2015-11-16