Студопедия
Случайная страница | ТОМ-1 | ТОМ-2 | ТОМ-3
АрхитектураБиологияГеографияДругоеИностранные языки
ИнформатикаИсторияКультураЛитератураМатематика
МедицинаМеханикаОбразованиеОхрана трудаПедагогика
ПолитикаПравоПрограммированиеПсихологияРелигия
СоциологияСпортСтроительствоФизикаФилософия
ФинансыХимияЭкологияЭкономикаЭлектроника

Gurli fra Toftegården

En elektriker ved navn Per | Til spisning lørdag aften | En uvelkommen gæst | Høsttid på Toftegården | Tilbage til familien | Gensyn - og nye problemer | Et dødsfald | En ny afstand | Med eller imod |


Читайте также:
  1. Høsttid på Toftegården

Familieoverhovedet var naturligvis Pers morfar selv om han ikke længere var så klar i hovedet som tidligere. Han bestemte stadig på gården -han besluttede hvad der skulles gøres, og så gjorde de andre arbejdet.

„Han er en rigtig bonde," fortalte Per. „Han er født på Toftegården, og hans far byggede den med sine egne hænder."

„En rigtig slægtsgård," sagde jeg og syntes det hele lød meget spændende.

„Morfar har altid været en hård mand. Han har arbejdet hårdt hele sit liv, og da jeg var barn, var jeg en smule bange for ham," fortalte Per. „Men mormor derimod, hun var alletiders - det var hende som fordelte arbejdsopgaverne mellem os børn. Det val* selvfølgelig også hende der kom ud i marken til os med sukker- og marmelade­madder, og det var hende der bad aftenbøn sammen med os når vi sov på gården. Hun er et godt menneske, hun er blevet gammel før tid, hun har slidt og slæbt hele sit liv, men hun er pragtfuld. Hende vil du kunne lide!"


 




Per holdt også meget af sin moster Jutta og morbror Leif, men den mest betydningsfulde af alle familiemedlemmerne var og blev hans egen mor.

Hun havde været en skønhed i sine unge dage. Gurli Hansen var hun døbt, men hun hed aldrig andet end Gurli fra Toftegården. Hun havde kun gået fem år i skole, så kom hun ud at tjene på en anden gård på egnen. Hver gang hun havde nogle timer til overs, cyklede hun hjem for at hjælpe forældrene. Alt hvad hun tjente, gav hun til dem derhjemme.

Da hun blev gift med Aksel, holdt hun op med at arbejde for folk, men nu delte hun sin tid mellem parrets røde murstenshus og gården. Hun blev gravid med Pia, hun havde mavesmerter og kastede op, og alligevel arbejdede hun hver eneste dag hjemme på gården. Selv dagen før Pia blev født, havde Gurli været ude i stalden og male.

„Hun er utrættelig," sagde Per, og hans stemme rystede en smule. „Hun ser det som sin pligt at hjælpe andre hvor hun kan, og hun har altid været som sin mors højre hånd. Det er ganske vist Jutta der er den ældste af døtrene, men det er min mor


der gør det store stykke arbejde. Hun elsker gården og sine børn over alt andet. Hun knokler altid, og jeg kender ingen som hende, ingen!"

Han fortalte meget om Gurli fra Toftegården. Mange historier fra barndommen viste igen og igen hvordan Gurli altid satte de andre -forældrene og børnene - før sig selv. Aksel ville gerne på ferie, men Gurli kunne ikke drømme om at forlade gården i den travle sommertid - ja, hun kunne slet ikke holde ud at være alt for langt eller for længe væk hjemmefra. Og hun arbejdede altid, sagde Per igen og igen. Derfor sov hun også kun seks timer hver nat. Seks timer hverken mere eller mindre. Ikke engang når hun var syg, lå hun længere tid i sengen.

Gurli fra Toftegården lød en smule skræm­mende, syntes jeg, men jeg blev da også meget spændt på at møde hende. Jeg vidste at jeg var nødt til at synes om Pers mor, uanset hvordan hun virkede på mig. Det var jo tydeligt hvor højt Per elskede hende.

På det tidspunkt oplevede jeg det som meget positivt: Jeg elskede ham så meget desto højere fordi han talte så smukt om sin mor!


 





Дата добавления: 2015-11-16; просмотров: 64 | Нарушение авторских прав


<== предыдущая страница | следующая страница ==>
En stor familie| Mødet med familien

mybiblioteka.su - 2015-2024 год. (0.007 сек.)